60 aar bag kameraet

Fra de tidlige drengeår er jeg optaget af fotografiet og den fotografiske teknik. Især linsers billeddannende egenskab. Begejstringen over opdagelsen af, at min lille lup ikke blot kan bruges som brændglas, men også at der kan dannes billeder på en hvid flade.
Jeg husker også, da min far låner et lysbilledapparat af en kollega. Fascinationen ved at betragte lysgangen fra lampe gennem kondensator og farvediapositiv til billedet dannes gennem objektivet og det store farvebillede viser sig på lærredet - ren magi.
Det var i 1950, det år jeg fylder 7.
Den følgende sommer cykler jeg tit forbi torvet i Gentofte, hvor der lå en foto- og boghandler.
I vinduet havde jeg set et lille fotografiapparat, som jeg efter lang tids plagen, får foræret af min far.
Det var et lille boxkamera, designet næsten som et toøjet spejlreflexkamera. Teknikken er simpel med kun een lukkertid og to blænderåbninger, format 3x4cm på rullefilm 127. Men jeg føler det, som har jeg fået en Rolleiflex.

.....

Det bliver begyndelsen til at tænke i at dokumentere med billeder, at forholde sig til billedkomposition og billedæstetik, at fortælle med fotografiet på en måde og i en form, som gør resultatet interessant også for andre end for sig selv og sin mor.
Nu fotograferes så meget som lommepengene tillader. Efter de første år får jeg lov til også at fotografere med fars 6x9 klapkamera. Det giver andre muligheder med flere lukkertider, fuld blændeskala og mulighed for at fokusere med det anastigmatiske objektiv. Men lidt dyrt blev det jo med kun 8 billeder pr. rullefilm.
Som 11-årig får jeg et Iloca 24x36mm med lysstærk Steinheil optik. Et mørkekammer indrettes i et gammelt karlekammerskab. Det bliver dog for småt til at rumme det hjemmelavede forstørrelsesapparat som min far fremstiller, og så bliver et loftværelse inddraget.
Som tolvårig skyder jeg min første farvefilm, arbejder som mælkedreng inden skoletid, og tjener efterhånden til moderne forstørrelsesapparat og til spejlreflexkamera med tilbehør.

Efter mellemskolen følger en spændende læretid som reklamefotograf hos den gamle Vagn Guldbrandsen i Amaliegade.
Her arbejdes med reklamefotografi i bredeste forstand, haute couture for førende danske modehuse, grammofonpladecovers, fødevarer til landbrugets markedsføring i in- og udland. Optagelserne af Tuborgs guldpige er jeg også med til.

Militærtiden aftjenes som fotograf i Forsvarets Filmtjeneste, hvor jeg lærer at arbejde med Arriflex 35mm filmkamera. Allerede i læretiden har jeg dog anskaffet 16mm filmudstyr med ambitioner om kortfilmproduktion.

Så følger en periode med freelance-arbejde inden årene som reklamefotograf ved Gutenberghus Foto. En stor del af produktionen var for Gutenberghusbladene, og ikke mindst mode- og boligstof til Alt For Damerne.

I 1966 etablerer jeg mig som reklame- og industrifotograf i Nordjylland. Det bliver til 18 år med fotografering for fortrinsvis værfts- og skibsmotorindustrien. Undervejs produceres også industri- og eksportfilm på 16mm. Samt i de sidste år også videoproduktion. Sideløbende illustreres en række bøger fortrinsvis om historie, kunst og kultur.

Årene efter oliekrisen bliver magre, så i 1984 skifter jeg til jobbet som chef for TV-Aalborg. Det bliver en på mange måder frugtbar og lærerig periode indtil jeg får ansættelse ved det der udviklede sig til Medieskolerne i Viborg.
Her arbejder jeg med uddannelse af en stor del af de kreative produktionsteknikere, fotografer - belysere - lyd- og redigeringsteknikere, som i dag virker ved DR, TV2 og førende produktionsselskaber.
Fra 2006 tager jeg et par års solosejlads på verdenshavet, og virker nu freelance med fotografi og kommunikation.